
Som Danmarks første uafhængige gamer tv-station er Pixel.tv naturligvis også til stede under Copenhagen eSport Challenge.
Værterne Thomas Bense og Nicolas Estrup dækker begivenhedernes gang, og tv-holdet sender dagligt fra Koncertsalen i Tivoli. Ligesom festivalen, henvender tv-stationen sig til både esportens folk, spilleglade børn og andre medieinteresserede
”Vi stiler efter at ramme det brede publikum, derfor er vi til stede under festivalen”, fortæller Godmorgen Danmarks pixelvært Thomas Bense.
Se reportage med ”Daily Pixels” her:
Når Pixel.tv ikke løber rundt med kamera på skuldrene og mikrofoner i hånden holder de til i Akvariefoyeren, Koncertsalen. I løbet af festivalen afvikler det energiske hold fra Pixel.tv også forskellige aktiviteter på den lille scene i Akvariefoyeren. I ”Daily Pixel” kan du få et kort indblik i, hvad der er sket på festivalen indtil videre.
Ekspertpanel og Kendis Battle "Fjelsted vs. Basim"
I dag tirsdag kl. 12.00 kan du møde nogle af landets førende spil-eksperter og hør dem fortælle om relevante emner i ”Ekspertpanelet hos Pixel.tv”. Sidst på eftermiddagen kan du overvære kendis-battle på scenen i Akvariefoyeren. Hvem er bedst til Fifa - Anders Fjelsted eller x-faktor stjernen Basim?
Om Pixel.tv
Pixel.tv gik i 'luften' November 2007 og er som sagt Danmarks første tv-station på nettet, som ikke er ejet af et større mediehus. Pixel.tv er desuden Danmarks første tv-station om Gaming. Stationen bliver drevet af tv-folk med en stor passion for gaming. Holdets missioner at udbrede danskernes kendskab til gamingverdenen og skabe en forståelse for at spil kan være for alle. Værterne udgør en blandet skare af hardcore spilnørder.
Værterne udgør en blandet skare af hardcore spilnørder. Mød flere af Pixel værterne på Pixel.tv
Se mere om pixel.tv her
